Det er i dag lovligt at købe cannabisolie uden indhold af THC, og det benytter en hel del danskere sig faktisk af. Det er en form for selvmedicinering, som har mødt stor skepsis fra den lægelige og politiske front herhjemme, da de medicinske virkninger og ikke mindst medicinske bivirkninger ikke er blevet videnskabeligt påvist. Alligevel kan olien indeholdende cannabinoider sagtens købes på internettet og i butikker herhjemme. Før i tiden var olien ulovlig og mange danskere købte den derfor hjem ulovligt fra det udenlandske marked eller tog turen over grænsen til Tyskland, hvor de kunne få fingrene i cannabisolie.
Olien er populær som aldrig før og mange mennesker meddeler, at de oplever en utroligt positiv, helbredende effekt ved indtag af medicinsk cannabis. Der foreligger ikke noget videnskabeligt belæg for, at de har ret, men i takt med at olien udbredes, desto flere mennesker står frem og bevidner om de positive forandringer, som de har oplevet i deres liv ved indtag. Et af de store argumenter for brugen af cannabisolie blandt nuværende brugere er, at olien er med til at lindre store smerter, som kemisk fremstillet medicin ikke har kunnet gøre noget ved.
Et naturligt smertestillende middel
Det er særligt patienter med langvarige og særligt smertefulde lidelser, som bruger olien til rekreation. Cannabisolie benyttes blandt andet som behandling eller supplerende behandling af en del kræftpatienter, der siger at de oplever, at bivirkningerne ved den meget hårde kemoterapi formindskes betydeligt. Patienter med den meget smertefulde sygdom sklerose. Mange patienter har givet udtryk for, at indtag af olien hjælper dem med at finde ro i hovedet i dagligdagen og samtidigt formindsker de muskelspasmer, som sygdommen kan føre med sig. Mange bruger altså cannabisolie som erstatning for smertestillende piller, der ofte leder en hel del forfærdelige bivirkninger med sig.
Indtag af medicinsk cannabis meldes af brugere også som værende særligt let at indtage, da det er de færreste mennesker som kan lide at sluge piller – Er man meget syg, er der ofte en hel del piller, som skal ned gennem svælget hver dag og sommetider flere gange om dagen. Cannabisolien kan indtages som dråber alene eller i andet drikke, men kan ligeledes også tilsættes morgenmaden eller aftensnacken og det er dermed let at få den daglige dosis, uden at skulle gå gennem en håndfuld piller. Også mennesker der har lidt af større knoglebrud, har svær gigt eller af andre årsager oplever mere eller mindre kroniske smerter, giver udtryk for, at cannabisolien lindrer dem. Også patienter med psykiske lidelser er trådt frem i lyset for at gøre opmærksom på de positive virkninger de oplever, hvor især ro i hovedet og mere stabilt humør er nogle af de hyppigst forekommende virkninger.
Cannabisolie på forsøgsbasis
Det kan derfor konkluderes, at på trods af at der endnu ikke findes videnskabeligt belæg for, at cannabis virker på smerte, men de mange udtalelser der kommer i flæng fra almindelige danskere og prominente politikere med flere tyder på, at der kunne være noget om snakken. Fra den 1. januar 2018 vil en udvalgt fokusgruppe, der alle lider af mere eller mindre kroniske lidelser med dertilhørende smerter, have mulighed for at få udskrevet medicinsk cannabis på recept, som udleveres på apoteket. Under og efter denne forsøgsordning kommer der forhåbentligt et mere medicinsk lys på sagen og svar på spørgsmålene om hvorvidt medicinsk cannabisolie kan være med til at forhindre eller formilde mange af de smerter og den uro, som mange sygelige patienter oplever i deres dagligdag.